Et lille tip til elskere af loppefund og genbrugsguld

Jeg elsker at gå på loppe- og bagagerumsmarkeder, i genbrugsforretninger og andre butikker med salg af “gammelt bras”, retro og antikviteter, men ofte kan jeg ikke huske hvad jeg mangler… Når jeg sidder hjemme ved min computer og finder inspiration på nettet eller læser boligmagasiner etc., så får jeg mange idéer til ting jeg mangler for at kunne lave diverse projekter. Mit problem er bare, at min hukommelse er som en hullet si, så når jeg så kommer rundt på de forskellige markeder og i butikker, er det ikke altid at jeg kan huske, hvilke ting det er jeg lige står og mangler.

Løsning: Lav små huske- eller indkøbssedler med de ting, som kunne være en ide til nuværende og fremtidige projekter og/eller bare mangler i indretningen. Hav derefter sedlen i din pung, så har du den altid når du går på loppe- og genbrugsjagt ikke mindst de spontane jagter…

post-it-note-plain-md

Min “indkøbsseddel” indeholder lige pt.:

  • Mindre (gerne gammel) avisholder til køkkenet (skal bruges til opbevaring af mine tre muffinsforme og lign. Se her>>
  • Metal kurvestativ med mindst men allerhelst tre metalkurve, der skal bruges i køkkenet til opbevaring af friske grønsager.
  • Et billigt brugt scrabble spil. Jeg har set nogle hjemmelavede biller med brug af brikker fra scrabblespil – se her>>
  • En middelstor pyntegenstand gerne hest eller hund, der er egnet til at blive spraymalet (f.eks. i blank hvid eller sort), og så derefter anvendt som dekoration/pynt i stuen. Se her>>
  • Et servantebord eller lign., der vil kunne bruges på mit gæstetoilet (vaskearrangement) som f.eks. den her>>

 

Ting bliver jævnligt slettet enten forbi nye behov melder sig og andre bliver droppet eller fordi, jeg simpelthen er så heldig at finde lige præcis det jeg søger.

Fornyelig har jeg slettet vin- og champagnekøler fra min liste… tre af slagsen>> må være mere end nok. Vinballon har også stået på min ønskeseddel, men der har jeg nu fået to (en stor lys med netkurv og en mindre brun), så det dækker også mit behov. Jeg har også haft sulefad på min seddel, og det har jeg også været så heldig at finde til billige penge. Det står lige nu med frugt på mit spisebord. måske der ern dag kommer et billede af det. Her er lidt inspiration til, hvad det iøvrigt kan bruges til – se her>>.

 

Del gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *