Kalenderlysdekoration uden brug af ler

Opdatering…..

Jeg har fået fat i nogle mere antikt udseende julekugler fra Søstrene Grene, som jeg synes er nogle pænere end de almindelige traditionelle julekugler…

Kalenderlys version 2 - Christmas Calender Decoration

Kalenderlys version 2 – Christmas Calender Decoration

 

Jeg fik sidste weekend lavet en fin kalenderlysdekoration uden brug af ler. Jeg er ikke så meget til ler. Det ødelægger mere end det gavner, og det er så træls at skulle pille fra hinanden efter jul.
Jeg er denne jul ret vild med det lyse og hvide, og selvom meget af min pynt derhjemme absolut ikke er i de farvetoner, ville jeg gøre forsøget med at lave en enkel dekoration til familiens kalenderlys i de farvetoner.

Kalenderdekoration - Calendar Christmas Decoration

Kalenderdekoration – Calendar Christmas Decoration

 

Jeg synes selv jeg er sluppet ret godt fra det, og det var utrolig nemt at gå til.
Jeg fandt et gammelt glasfad, som blev belagt med hvidt mos og lidt grønt mos, som jeg selv har hentet i skoven. Kalenderlyset står hævet en smule, så det ikke helt synker ned i “skovbunden”. Der er suppleret med 4 friske husløg købt i Rema1000 til 20kr. (tror jeg nok det var) og som pynt er der glaskugler af forskellig størrelse, et par gavepakker og glimmer.. masser af glimmer. Det gør det ekstra julet synes jeg.
Til næste år vælger jeg at gentage succesen kunne det være rigtig fint, hvis jeg kunne finde nogle flere kugler i forskellige størrelser, og gerne med et krakleret antikt udtryk…. elsker jo ting med patina og et unikt udtryk. For i år må det her gå an.

Del gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *