Lagkage med hindbærmousse og tobleronecreme

Denne lagkage er super lækker med hjemmelavede chokoladebunde, hindbærmousse og så toppet med tobleronecreme.

Ofte bruges der tre lagkagebunde, men jeg havde ikke tiden til at bage tre bunde, men kagen har fin højde alligevel, fordi tobleronecremen fungerer både som fyld og pynt.

Bundene er også rimelig tykke, så det mindsker også behovet for tre bunde, og samtidigt er det vigtigt, at lagkagen ikke bliver for tør og bastant.

Lagkage med hindbærmousse og tobleronecreme

Lagkage med hindbærmousse og tobleronecreme

Ingredienser:

Chokoladebunde:

  • 100 g mørk chokolade (jeg brugte chokolade med appelsinsmag, det gav en dejlig svag orangesmag til de færdige bunde)
  • 150 g hvedemel
  • 3 spsk kakao
  • 2 stk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 175 g smør
  • 175 g rørsukker (kan erstattes af alm. hvidt sukker eller evt. halv af hver)
  • 3 æg
  • ½ l fløde

Fremgangsmåde bunde:

  1. Smør 2 springforme (22-24 cm) med smør og tænd oven på 160 grader varmluft
  2. Hak chokoladen groft og smelt den forsigtigt i en gryde eller over vandbad
  3. Sigt mel, kakao og tilsæt saltet
  4. Pisk smør, sukker til en ensartet cremet masse og pisk dernæst æggene i ét af gangen
  5. Rør melet i skiftevis med fløden, og vend til sidst den smeltede chokolade i dejen.
  6. Fordel nu dejen i formene
  7. Bag bundene i ca. 20 minutter. Tjek efter med en tandstik eller lign. om de er gennembagte.
  8. Lad bundene afkøle mindst 10 minutter førend de vendes ud på en rist for at køle helt af.

Hindbærmousse:

  • 5 blade husblas
  • 150 g frosne hindbær
  • 3 æggehvider
  • 80 g sukker
  • 3 dl piskefløde

Fremgangsmåde hindbærmousse:

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter, og vrid den fri for væske
  2. Varm hindbærrene op i en gryde
  3. Opløs husblas i hindbærmosen, hvorefter den tages af varmen, og afkøl den ved stuetemperatur
  4. Pisk hviderne stive, tilsæt sukker, og pisk til en tyk masse (indtil det ikke knaser mere)
  5. Pisk fløden til skum, og vend den der forsigtigt med hindbærmosen
  6. Til sidst vendes de æggemassen forsigtigt sammen med hindbærene

Tobleronecreme:

  • 3½ dl piskefløde
  • 175 g original toblerone

Fremgangsmåde tobleronecreme:

  1. Smelt chokoladen i fløden og svag varme
  2. Lad massen legere lidt, hvorefter det sættes på køl natten over. Put husholdningsfilm over skålen, og så tæt på massen som muligt for at undgå kondens
  3. Dagen efter piskes cremen, og den er nu klar til brug. Pas på med at overpiske, da det kan få cremen til at skille og blive grynet.

 

Saml kage i en springform. Put et godt tykt lag hindbærcreme på den første bund – jo mere og bedre. Det er derfor der er brugt husblas. Det sikrer at moussen er stiv nok og kan holde sig selv uden at flyde ud. læg den anden bund på og fordel nu tobleronecremen på kagen som små toppe ved hjælp af en sprøjtepose.

Som kant kan man vælge at lave en marcipan kant som jeg har gjort på billedet, eller man kan vælge at lave en fin kant af flødeskum ved hjælp af en sprøjtepose. Ved sidste metode vil jeg anbefale lige at smøre kanten ind i et lag hindbærmousse eller flødeskum for at være sikker på, at bundene ikke kan skimtes igennem.

Sidst jeg lavede kagen havde jeg aftenen før den skulle serveres lavet både chokoladebundene, tobleronecremen og hindbærmoussen og sat på køl. På serveringsdagen samlede jeg om formiddagen lagkagen. satte den på køl nogle timer, så den kunne sætte sig. Et par timer før servering rullede jeg marcipan ud (tip: rul det ud mellem to stykker plastik) og beklædte med hjælp fra min mand kagen. Vi syntes selv den blev ret flot.

 

 

 

 

Del gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *