Opgradering af Ikea skammel/trappestige

Et stk. billig Ikea skammel forvandlet til en unik og personlig skammel/trappestige.

Ikea skammel upgrade

Ikea skammel upgrade

 

Stolen har først fået en omgang grundrens og dernæst 3 lag maling af en grå rest, vi havde stående i gemmerne. Dernæst har jeg i en af de lokale genbrugsbutikker købt en hæklet bordløber, som så er brugt som skabelon til det sølvfarvede mønster. Mønsteret er lavet med en sølvspray jeg i forvejen også havde på lager. Eftersom skabelonen er en hæklet dug og ikke noget tyndere som f.eks. blonde,har jeg valgt at bruge spraymaling og ikke alm. maling, der duppes på. Jeg ville være sikker på, at farven kunne “nå ned til skamlen” så at sige. Til allersidst er stolen blevet lakeret på slidfladerne. Husk at vente nogle dage inden lakering for at sikre, at overfladerne er helt gennemhærdet.

Det er tydeligt at det er DIY, og det synes jeg heller ikke gør noget. Man kan sagtens se, at det er et stykke hæklet materiale, der er blevet brugt. Flere steder ses det også er stoffet er trukket lidt, hvilket skyldes det svære i at få det til at lægge hele lige især på det nederste trin. Det gør det bare personligt og igen unikt.

Hos mig kommer den i første omgang til at stå i soveværelset, hvor trinene skal bruges til bøger (billeder kommer senere).

Del gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *