Det er kun mandag… men planer for weekenden er lagt

Ja som overskriften indikerer, så er det kun mandag. helt præcist mandag aften. Vi har kun lige taget fat på en ny uge, men jeg er allerede i fuld gang med at lægge planer for weekenden, og jeg kan næsten ikke vente.

Fredag aften står den på først veninde-hygge, og senere støder vores bedre halvdele til, i hvilken tilstand må tiden vise… Glæder mig rigtig meget, i en travl hverdag bliver det til alt for lidt venindehygge og sladder. har også der et hængeparti med mine gamle skoleveninder og en vis fødselsdag… hvis alting flasker sig, så håber jeg at vi kan slå min fødselsdag sammen med en lille julefrokost af en slags… sådan er det når alle har travlt. Vi bliver nødt til at slå flere fluer med et smæk, men ses det skal vi. Det er så hyggeligt 🙂

Nå tilbage til mine weekendplaner… lørdag og søndag skal stå i julens tegn. Ja det er kun den første weekend i november, men når det gælder DIY (gør-det-selv), så kan man næsten ikke starte for tidligt. Ugerne flyver bare af sted, og pludselig siger kalenderen december, og man… her mener jeg egentlig ‘jeg’… når slet ikke alt det man oprindeligt havde planlagt. Det skal ikke ske for mig i år igen. Jeg skal nok vende tilbage med, om det så også lykkedes, eller om der er plads til forbedring næste år.

Jeg vil her i weekenden tage på besøg i en eller flere af mine lokale genbrugsbutikker og kigge efter gamle node- og samlebøger. Gerne nogen med jule- og vintersamler og/eller sange. De skal bruges til julepynt blandt andet små foldede papirengle, små og store englevinger, foldede kræmmerhuse og flettede julehjerter.

Jeg elsker jul med lidt patina og nostalgi… og det kan genbrug og DIY give mig. Jeg lover at poste billeder og guides til mine kreationer, som jeg i skrivende stund har store forventninger til. Jeg vil denne jul forsøge at få farverne hvid, grå og øvrige lyse fadede farver ind i min juleudsmykning. Det bliver ikke hvid-i-hvid, og der vil også være mere traditionelle farver som rød og grøn at finde, men nok ikke så meget som der plejer at være…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *