Denne opskrift prøvede jeg for første gang for et par år siden, efter at have set Jamie Oliver lave den i et af hans fremragende madprogrammer. Den var så nem at selv jeg, der aldrig før har syltet eller marmelade, turde gå i kast med den. Den smager bare så godt… jordbærsmagen er helt fantastisk!!!
Ingredienser:
- Kornene fra en vaniliestang
- 300 g. sukker
- 1 kg. jordbær (vaskede og klargjorte)
Put jordbærene i en stor gryde eller endnu bedre en sautépande sammen med vaniliekornene og sukkeret. Mos jordbærene lidt med et piskeris eller lign. Det er vigtigt, at der er stadig er store stykker jordbær tilbage, det må ikke være mos det hele. Det hele varmes op under medium varme, hvor det skal stå og simre lidt i ca. 4 min. Med en hulske fjernes skummet fra toppen og det får nu lov til at så og køle af, hvorefetr det puttes på steriliserede glas.
Eftersom der ikke er 50% sukker i syltetøjet her holder det sig ikke lige så længe som mere sukkerholdige marmelader og syltetøj. Det er så efter smag og behag om man vil bruge de velkendte (retro-)produkter Atamon og/eller Melanin for at forlænge holdbarheden.
Selvom syltetøjet kan sagtens holde sig en uge eller mere i køleskab, så er det måske en god ide at give noget væk som gave, hvis man vælger at lave det uden tilsætningsstoffer… med mindre man selvfølgelig har en stor husholdning eller bare elsker hjemmelavet syltetøj.