Min datter er blevet student!

Min dejlige datter blev student tirsdag i sidste uge, så stort set hele sidste uge stod i røde/hvide farver herhjemme… Det har været en hård men dejlig uge med mange aktiviteter og megen madlavning. Heldigvis gik alt godt og vejret var med os i de stunder, hvor vi skulle være udenfor ikke mindst selve dimissionen fredag formiddag på gymnasiet.

Jeg begyndte at hækle lidt i det små sidste efterår, til stor morskab for familien, der mente at det måtte være et sikkert tegn på, at jeg var ved at være gammel… Jeg lod mig dog ikke slå ud af deres mobberier, og selvom jeg ikke har fået hæklet det helt vilde, så har jeg her til datterens studentereksamen hæklet nogle studenterhuer. Måske lidt spild… nu her ugen derpå kan de jo ikke rigtig bruges til noget, og de er ikke pæne nok til, at andre vil kunne arve dem… men pyt! Jeg havde selv stor glæde af dem mens det varede… 🙂

Jeg skal nok indsætte links til nogle forskellige opskrifter på de fine hæklede studenterhuer. Hos mig var hver enkelt hue helt unik, nok også mere end de burde…

Student_collage_blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *