Favorit netbutikker

Under opdatering…

Her er dog lidt at starte med… i vilkårlig rækkefølge. Der skal nok komme med struktur på det, når der kommer flere links til. Jeg elsker at shoppe online, mest pga. bekvemmeligheden… Jeg kan blive indendøre, skal ikke stå i kø og udvalget er ofte større end her i min egen lille hjemby Viborg. Jeg stiller dog højre krav til mine online butikker. Leveringstiden skal være hurtig, kvaliteten og butikkens serviceniveau skal ligeledes være i orden. jeg vil ikke have dårligere service end var jeg troppet op i den fysiske butik.

Jeg handler ofte ved…

  • Esprit – Dejlig overskuelig hjemmeside med mange oplysninger om de forskellige ting herunder pasmål (også de megatynde modeller de bruger…). Servicen er god, der er jævnlige rabatter for medlemmer og kvalitet og leveringstid er i top.
  • Mustus.dk – En mindre online butik der næsten udelukkende sælger Desigual tøj. De har ofte nedsatte priser, og kan sagtens hamle op med de fysiske butikker. Service og leveringstid er også her helt i top, og ja ved min sidste levering fik jeg et lille håndskrevet kort og et par chokolader med i pakken.
  • Obitsoe.dk – Dette er ikke en netbutik men min yndlingsfrisør med online booking, påmindelser både om din aftalte tid og når det igen er tid til at blive klippet. De er bare så søde, og sammenholdt med fair priser (det koster at blive klippet) og med lækker forretning (med massagestol når du får vasket hår), så er jeg bare nødt til at give dem de bedste ord med på vejen her på min blog. Jeg har prøvet mange frisører gennem tiden og de har ikke alle fortjent ros, men frisør Obitsø i Viborg er klart en af de allerbedste. Jeg vil klart anbefale Obitsø til alle 🙂

En side hvor jeg til gengæld IKKE handler mere er QXL.dk>>. Deres nye brugerflade er helt hen i vejret og har besværliggjort al søgning og mindsket overskueligheden, dertil kommer så deres gebyrer, der er blevet så høje, at det nu ikke kan betale sig at købe eller sælge billige varer som gamle postkort og lign. Jeg har før købt en del gamle og antikke postkort i prisklassen 10-25 kr. pr. stk., men når jeg nu skal betale et gebyr på 5kr. pr. postkort, så er det ikke så attraktivt længere, og jeg er nu i gang med at undersøge markedet for andre online aktionsider. En mulighed er yah.dk>> og danfil>>. Sidstnævnte er kun i forhold til køb af postkort.

Går man på Trustpilot>> og søger på qxl, så er jeg absolut ikke den eneste der ikke er gode venner med QXL og deres nye design og/eller gebyrhelvede… Alle er klar over, at QXL aka Lauritz.com skal tjene penge, men lige nu virker det mere som om de forsøger at skræmme alle købere og sælgere bort, og så tjener de i hvert slet ingenting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *