Frys og bevar friske krydderurter i olivenolie

Dette er et lille trick til at forlænge brugen af ens friske krydderurter som rosmarin, timian, salvie og oregano, dvs. krydderurter der normalt tilsættes retter uden tilberedning modsat de bløde urter som f.eks. mynte, basilikum og dild, der ofte tilsættes som garniture. De bløde urter vil ændre smag under frysning, og egner sig derfor ikke så godt til denne form for opbevaring, men prøv dig frem… Man kan også fryse nogle urter med smeltet smør eller med vand, og bl.a. bruge de sidstnævnte til urtete

Alt hvad man skal bruge er nogle friske krydderurter, neden for har jeg brugt rosmarin og timian, en isterningbakke, chokoladeform eller lign., noget god olivenolie og frostposer til efterfølgende opbevaring.
Fordelen ved at opbevare dem i olivenolie er minimering af risikoen for fryseskader, dernæst er det en god måde at få urter vinteren igennem til diverse gryderetter, stege, supper og kartofler. Bare tag en terning ud af fryseren og brug den sammen med kartofler i ovnen eller som base for en god gryderet mv.

Hak krydderurterne og fyld dem i bakken sammen med olivenolien.

Klar til olien

Efter en nat i fryseren er de små krydderurter hjerter nu klar til at blive pakket i hver deres pose og gemt i fryseren. Som det ses på billedet er det lidt svært kun at ramme hullerne med olie, men det gør ikke noget…

Efter en nat i fryseren
Pakket i hver sin frysepose

Så er der friske krydderurter til hele vinteren… 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *